Lake Manyara nationalpark

Lake Manyara fylder et smalt bælte af land for foden af Den Store Riftdals skrænt, hvor skovklædte klipper rager mere end 600 m op over en lavvandet, alkalisk sø. Parken måler kun 648 km², og cirka to tredjedele af den er vand. Alligevel rummer den en bemærkelsesværdig variation af levesteder. Du går fra frodig grundvandsskov til græsland, gennem akaciekrat og ned til søbredden, og hver zone har sin egen del af parkens dyreliv.

Det største trækplaster er de trækravlende løver. I middagsvarmen lægger de sig langs akacietræernes vandrette grene, en vane, som kun nogle få steder i verden kan opleves nogenlunde pålideligt. Når vandstanden passer, farves søen lyserød af flamingoer, og den huser også pelikaner, storke og mange andre vandfugle. Nær indgangen skjuler grundvandsskoven blåaber og nogle af Tanzanias største babianflokke.

Fordi parken er lille, afsætter de fleste en halv dag og ikke flere. Ruten snor sig under trækronerne forbi varme kilder og vandhuller fulde af flodheste, og så åbner skoven sig mod søkanten og fuglelivet. Mange rejseplaner lægger Manyara ind for udsigtens skyld på vejen fra Arusha mod Serengeti og Ngorongoro eller kombinerer den med Tarangire. De to parker står i fin kontrast: den ene grøn og stejl, den anden tør og åben.

Mellem juni og oktober er det lettest at få øje på dyrene, og Riftdalens skrænt tegner sig skarpt. Fuglene, flamingoerne iblandt, er talrigest i de vådere måneder. Til dig, der vil have mere landskab og variation på en rute i nord uden at ofre en hel ekstra dag, passer Manyara perfekt, og udsigten fra skrænten alene retfærdiggør stoppet.