Hvor svær er Kilimanjaro? Sværhedsgrad og succesrate

Kilimanjaro er ikke en teknisk bestigning. Der er ingen reb, ingen stegjern på standardruterne og ingen klatrefærdigheder at lære. Det er en lang gåtur op ad et meget stort bjerg, og toppen, Uhuru Peak, ligger i 5.895 m / 19.341 ft. Udfordringen er ikke teknik. Det er højden, kulden, de lange dage og tindenatten.

Du skal have kondition til at gå fem til otte timer om dagen flere dage i træk med en let dagsrygsæk og stadig kunne gå ti til fjorten timer på dagen mod toppen. Det kræver et solidt fundament af almen kondition, men ikke en atlets niveau.

Mange spørger til succesraten på toppen. Skøn varierer meget mellem arrangører og kilder, og vi oplyser ikke ét enkelt tal, fordi et tal uden sammenhæng vildleder. Hvordan arrangørerne tæller succes, hvilke ruter de medregner, og hvor mange dage de afsætter, ændrer alle svaret.

Vi kan sige, at længere ruter med gradvis højdestigning, som Lemosho og Northern Circuit, som regel klarer sig bedre end kortere. Flere dage giver mere tid til at vænne sig til højden, og tilvænning er den enkelt vigtigste faktor. Når du sammenligner arrangører, så spørg, hvordan de definerer og følger op på succes.

Højdesyge, der med fagudtryk hedder akut bjergsyge, er almindelig på Kilimanjaro. De første tegn er ofte hovedpine og kvalme, efterfulgt af svimmelhed, træthed, tab af appetit og dårlig søvn. Milde symptomer er ikke usædvanlige og aftager ofte med hvile, væske og et langsommere tempo. Reglen er enkel: sig det til din guide med det samme, og stig ikke højere, hvis symptomerne bliver værre.

Mere alvorlige tegn kræver øjeblikkelig handling, og behandlingen er at stige hurtigt ned. En god arrangør tjekker gruppens helbred hver dag, måler iltniveauet morgen og aften i hver camp og har nødilt med på holdet. Vi giver ikke lægelig rådgivning, så tal med din egen læge, inden du rejser.

Tindenatten er det sværeste af hele turen for næsten alle. Du vågner som regel omkring midnat, spiser lidt, tager alle dine lag på og drager af sted med pandelampe i kulde og mørke og går langsomt i række op ad en stejl skråning mod kraterranden. De fleste bjergbestigere når Stella Point i 5.739 m, når de første lysstråler breder sig, og turen videre til Uhuru Peak tager endnu et stykke langs randen.

Ikke alle når toppen, selv med fremragende træning og en god guide. Vejr, helbred og højde kan alle afgøre udfaldet. Hvis du vender om, har du stadig gennemført en alvorlig trek og vist godt dømmekraft. Det betyder noget at nå toppen, men det betyder mere at komme godt hjem.

En plan på 12 uger er en fornuftig længde for de fleste. Byg et fundament med jævnlige gåture og styrketræning, øg belastningen med weekendture på to til fire timer med dagsrygsæk, og læg i den sidste måned vandredage i træk ind, som efterligner trætheden på dag tre på bjerget. Gå dine støvler til, øv dig med den dagsrygsæk, du skal bære, og trap ned i den sidste uge.

Forsikringen skal udtrykkeligt dække trekking op til 6.000 m, evakuering og lægehjælp. Tal med din læge i god tid, især hvis du har en hjerte-, lunge- eller blodtrykslidelse, er gravid eller tager fast medicin.